Peterogpyramiderne’s Blog

Nu er det næsten påske og tid til lidt ferie. De nordiske ambassader holder påskelukket og sammen med praktikanterne fra disse ambassader tager jeg til Dahab for at bade, slappe af og nyde det gode vejr. Jeg tror vi skal snorkeldykke, spille domino og yatzy og nogle af de andre med dykkercertifikat skal vist lidt længere ud og helt under vand

Efter at have kørt rundt i en lille meget varm taxa i halvanden time fandt vi endelig frem til den senegalesiske ambassadørs residens, hvor jeg og praktikanten fra den norske ambassade var inviteret til Senegals nationaldag. Den blev fejret på bedste afrikanske vis med kulørte lamper og baner af stof på græs og mure, en kæmpe buffet, skrattende musik og kvinder i kæmpe store og meget farverige kjoler. Ved vores bord stod også nogle unge ægyptere, som vi faldt i snak med. Efter receptionen inviterede de os hjem til deres lejlighed til the, sammen med deres forældre. Så nu har vi fået nye og meget rige ægyptiske venner.

Sidste uge havde jeg været til et møde det ægyptiske elektricitetsagentur med min kollega Dina. På vej tilbage til ambassaden fortalte hun, at der i lejligheden ovenpå ambassaden havde boet en meget kendt sanger, Hafiz, og at fans har skrevet hilsener til ham, på reposen ud for hans lejlighed.
Mens vi studerede hilsenerne og jeg forsøgte at stamme mig igennem de kringlede skrifttegn, kunne vi høre, at det rumsterede inden i lejligheden. De må have hørt os tale, for døren gik op og ud kom en dame, der ved synet af mig bredte armene ud og sagde ”Ahlan wa sahlan” (velkommen) og førte os ind i lejligheden. Alting stod som da han døde for 32 år siden, og vi fik stolt vist hans sofaer og stole frem, hvor han sad om eftermiddagen, hvilken the han drak, osv. Højdepunktet var efter sigende soveværelset, hvor man på sengegærdet stadig kunne se en fedtplet efter hans hoved. Mens vi så denne fedtplet kom damen, der havde lukket os ind, løbende ind mens hun talte i telefon. Hun forklarede tydeligvis noget for personen i den anden ende. Min kollega Dina, så pludselig meget forskrækket ud og hviskede til mig, at hun havde ringet til et radioprogram og fortalt dem at de havde diplomatisk besøg af en dansker og hans personlige turistguide. Før vi vidste af det blev jeg interviewet og Dina oversatte fra arabisk til engelsk. De ville vide alt hvad jeg vidste om ham, mit yndlingsnummer, om jeg havde været til koncert med ham og den slags. Dina måtte hviske mig titlen på et nummer af ham og fortælle mig om ham, da jeg aldrig havde hørt om før 5 minutter tidligere. Så vi holdt masken og fortalte dem alt det de gerne ville vide om Danmark og H.C. Andersens hus og hvor populært hans hus i Odense er. Så nu er jeg Ægyptens mest berømte turist!

Et af kendetegnene ved det egyptiske samfund er støj! Folk råber, biler dytter, cyklister ringer med klokken. Og det er ikke kun en gang imellem. Det er konstant og hele døgnet rundt. Da jeg i sidste uge var hos frisør “Adel”, blev det lige pludselig klart hvor meget egypterne støjer. I salonen var der helt stille, bortset fra Frank Sinatram, der i et meget behageligt leje, strømmede ud af højttalerne. Ingen talte unødvendigt sammen, alt foregik med gestikulerende bevægelser.
Alle mændene er klædt i kitler. Frisørerne og barberne i hvide kitler og de, der fejer, anviser plads og retter stole i brune.
Først blev jeg gelejdet hen i en stor blød sofa og lidt efter blev det min tur til at indtage en af stolene. Før jeg vidste af det, var stolen drejet en halv omgang og tippet, så jeg næsten lå i håndvasken. Selvfølgelig assisteret af en mændene i brunt. Da jeg var tilbage i udgangspunktet, belv jeg udstyret med både sjal og papirskrave, der sirligt blev foldet og sat fast. Det var næsten som, da jeg som barn var med min mormor hos herrefrisøren, duftene og rutinerne. Og da det hele var ovre pakkede de én ind i varme håndklæder…Det kan godt være, at jeg ikke behøver at vente en hel måned med at blive klippet igen.

I aften skal Bulgariens nationaldag fejres. Vi er inviteret på den bulgarske ambassade i dagens anledning, hvad der skal ske er vi lidt spændte på. Hvad er deres nationalret? Nogle gange går landene i selvsving, når de skal fejre sig selv: Vi var til koncert med et græsk orkester, men gik efter 2 timer, da de var halvvejs gennem programmet og endnu ingen pause. I aften er det dog programsat til to timer med mad og drikke, så vi håber på god middag…vi får se.

Som nogle af jer ved, har jeg været til frisør. Ligesom så meget andet, var det en  oplevelse – indlæg her er på vej!

Om et par timer er det weekend. Ugerne går temmelig stærkt, weekenderne ligeså. Når jeg om et par timer går herfra skal jeg først til skrædderen og hente en vest jeg har fået syet. Han, Abu Senna, er en sjov lille mand,der altid bliver begejstret når vi ankommer.  Det lyder som om trafikken allerede nu er tæt, de dytter i hvert fald en del på gaden, kan jeg høre. Heldigivs kan man gå til det  hele her på Zamalek og slipper derfor for lange køer og hovedpine af timer i bilos. På gaderne i nærheden af vores, ligger en hel del barberer og frisører, jeg tror at jeg skal prøve en af dem i løbet af de næste par dage. Er lidt spændt på, hvordan man kommer til at se ud, når man er færdig og har betalt de 25-40 krone, det koster at få en klipning.

Her overfor ambassaden ligger også noget der hedder en Fiskepark. Den er opbygget af et kunstigt landskab med grotter og stier og små hemmelige haver. Der er efterhånden kun nogle levende fisk og skildpadder samt udstoppede sæler. Men det ser ud som om, at den i den s storhedstid har været en lille zoologisk have for dyr i vand. Efter sigende skulle de også have haft små alligatorer. Men nu er bassinerne fyldt med skrald og børn, der leger. En del unge kærestepar kommer der på hemmelige stævnemøder og kysser og holder i hånd bag buskene og på græsset, hvor det kun er fra de høje omkringliggende bygninger, man kan se hvad der foregår. Men, den er et af de eneste steder i gå-afstand fra vores lejlighed, hvor man kan være ude, uden at skulle være midt i trafikken eller på en café. Så der tager vi hen for at være udendørs. Og man kan være der i fred. Er man på gaderne skal man helst være i bevægelse hele tiden, for ikke at blive tilbudt taxaer i en uendelighed, blive passet op af børn, der vil sælge en kleenexer eller andre, der tilbyder én deres hjælp og forventer at at få penge.

Cairo jazzfestival åbner i dag, jeg tror vi skal et smut forbi den til nogle koncerter. Og så skal mine vandpolovenner spille kamp i den anden ende af byen, der tager jeg nok med.

I tirsdags begyndte jeg at undervise en egypter, der er dansk gift i dansk. Det lader til at blive ret sjovt. Jeg tror vi bytter hendes “Søren og Mette” læsebog ud med Halfdan Rasmussens “ABC” og lidt Benny Andersen.

Klokken lidt over 5 en morgen i sidste uge, vågnede jeg ved en voldsom larm i gaden. Det viste sig, at nogle vejarbejdere var i gang med at lægge ny asfalt på gaden. Vel at mærke uden om de biler, der hodlt parkeret…

Jeg ved det godt; det har været meget sparsom t med info her på siden…Men nu begynder det! Harhaft travlt de sidste dage med besøg af Kristoffer. Vi tog til Alexandria med min egyptiske ven Hafez, var i ørkenen, i vandet – meget koldt og med toget tilbage til Cairo. Og nu er jeg så tilbage på ambassaden og skal den næste tid arbejde med menneskerettigheder og den årlige rapport, der netop er blevet udgivet. Den siger, at landet har alvorlige problemer, men regeringen afviser pure.

På onsdag får jeg mit første besøg hjemmefra. Kristoffer kommer på en spontan tur og blvier her til mandag.  Vejret har været rigtig dårligt den sidste uges tid med regn og blæst og kulde. Det var ikke meningen! Men i weekenden skulle det blive bedre: Helt op til 30 grader. Så enten skulle man måske tage en dag til havet og få lidt frisk luft, eller også skulle man nøjes med en dag ved poolen på Marriott med drinks og solsenge…